BMI Pizza Run #16 - 19. november 2024
BMI Løb & Motion er stolte over invitere til BMI Pizza Run #16, som vi afholder tirsdag 19. november. Dette er IKKE et medaljerestløb!
Som tidligere afvikles løbet i samarbejde med Beder Pizza, Beder Landevej 41, 8330 Beder. Parkering på Nygårds Allé umiddelbart over for pizzeriaet (drej ikke op til pizzeriaet, men ned ad vejen lige ved siden af og så til venstre ind på p-pladsen). Det er ABSOLUT forbudt at bruge de private pladser efter pizzeriaet på højre hånd - er p-pladsen fuld, brug da parkering ved Beder Torv eller i industriområdet i Beder. For dem, der kommer på cykel, bedes I undgå at stille cyklerne foran beboelsesejendommen ved siden af pizzeriaet.
Konceptet er det samme som vi plejer, dog med vinterstarttid, dvs. start kl. 16.30 for halvmaraton (mulighed for Early Start kl. 16.00) og kl. 17 for 14 km og 7 km - maks. gennemførelsestid for halvmaraton er 3½ timer. Det er nu muligt at markere Early Start ved tilmelding. Bemærk, at mørket falder tidligt på, så medbring meget gerne refleksvest og pandelampe for egen og andres sikkerhed.
Efter løbet udleveres unik medalje, der ligger diplom til selvudfyldelse, og man får sin forudbestilte pizza (vælg mellem nr. 1-6 på menukortet) og en øl/sodavand, der kan nydes på stedet eller tages med hjem. Pizzatilbuddet er kun gyldigt på løbsdatoen og kan ikke erstattes med kontanter eller tilgodebevis.
Vi har en hullemaskine, så man kan lave hul i sit nummer, hvis man ønsker det, og vi har også tuscher, så man kan skrive navn på sit krus og dermed genbruge det.
Der er depot med vand og sodavand, slik og chips for hver runde. Bemærk, at flasker og dåser BÅDE med og uden pant skal i én sæk, mens restaffald skal i en anden.
Når man har fået udleveret sit nummer (før start), skal man gå ind i pizzeriaet og vise det, når man bestiller sin pizza (vælg mellem nr. 1-6 på kortet), inden man løber, så de ved, hvornår de skal have den færdig.
Ruten kan ses her: https://www.plotaroute.com/route/1657683
Løbet er på eget ansvar - og Klub 100 og DHK's regler er gældende, dvs. uret må ikke stoppes undervejs, og der må ikke være autostop slået til på uret.
Prisen er 100 kr. uanset distance.
Vi har en official klar på Byvej, men hun standser kun trafikken ved selve starten - efterfølgende gør hun løberne opmærksomme på, om vejen er fri eller ej. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at man ikke har musik i ørerne, der forhindrer én i at høre officials instrukser.
Der vil formodentlig blive taget nogle billeder før, under og efter løbet. Ved tilmelding accepterer man, at disse billeder kan blive offentliggjort.
Tilmeldingsprocedure: Tryk på tilmeldingsknappen. Hvis tilmeldingen kan gennemføres her på Nemtilmeld (maks. 60 pladser), indbetales beløbet (100 kr.) via MobilePay til 63875 (BMI Løb & Motion) med teksten "BMI Pizza Run". Dit navn fremgår af indbetalingen. Se altså bort fra, at der her på sitet står 0 kr. - vi skal have lidt økonomi i løbet, så beløbet skal indbetales særskilt.
Tilmeldingsgebyret refunderes kun ved aflysning af løbet.
Startlisten offentliggøres på BMI Cannonballs Facebook-side (https://www.facebook.com/BMI-Cannonball-113135560105646), og resultatlisten bliver slået op på BMI Løb & Motions hjemmeside (http://bmi-egelund.dk/motion/resultater/).
Spørgsmål til løbet kan rettes til BMICannonball@hotmail.com
Tak til Beder Pizza, der sørger for vores aftensmad, og tak til Pokalforum, der sørger for, at alle får en fin medalje med hjem. Også tak til Nemtilmeld, der sørger for, at det går nemt med tilmeldingen.
Information om arrangementet
Dato og tid Tirsdag d. 19. november 2024 kl. 16:30 til 19:30
Tilmeldingsfrist Mandag d. 18. november 2024 kl. 08:00
Sted
Beder Pizza
Beder Landevej 41
8330 Beder
Arrangør
BMI Løb & Motion, BMI Løb & Motion
Tlf. +45 28268693
BMICannonball@hotmail.com
Vi har nemt lavet denne side i NemTilmeld
Når vi bruger NemTilmeld til vores arrangementer, er det lige så nemt som at cykle ned ad bakke i medvind.
Og så er det GDPR-sikkert, for ingen techgiganter får kløerne i dine deltageres persondata som en anden Bond-skurk. De forbliver sikkert opbevaret i Danmark.
Du snyder dig selv, hvis du ikke selv prøver NemTilmeld til dit næste arrangement for 0 kr.
PS: Du ser denne reklame, fordi BMI Løb & Motion bruger en sponsoreret konto hos NemTilmeld.
Indlæser